Hinge kommune

  

Vejen mod demokrati og kommunalt selvstyre i landsognene.

  

Fra gammel tid havde landdistrikterne været opdelt i sogne, og et sogn havde oprindeligt været betegnelsen for det

område, hvis beboere søgte (sogn = søge) samme kirke.

Altså, oprindeligt en kirkelig inddeling, men da man i præsten have en person, der både kunne læse og skrive, blev

denne person også efterhånden pålagt verdslige administrative opgaver inden for sognet – såsom fattigdoms-forsør-

gelsen og skole-undervisningen.

 

Et reglement fra 5. juli 1803 førte til oprettelse af sogne-kommissionerne (el. fattig-kommissionerne). I hvert sogn

blev der nu nedsat en kommission, der lokalt skulle administrere fattighjælpen. Kommissionen bestod af præsten,

politimesteren (alm.vis repræsenteret ved sognefogden), én af sognets største jordbesiddere – ofte en godsejer samt

3 – 4 af sognets bedste mænd. Der var på ingen måde tale om et demokratisk valg, idet præsten og politimesteren

udvalgte de menige medlemmer. Fattig-kommissionen sad 3 år ad gangen.

 

I 1814 blev skoleforordningen for landdistrikterne reformeret, og i hvert sogn skulle der nu oprettes en skolekom-

mission. Også her var præsten den centrale person, idet han blev formand for kommissionen, der foruden ham selv

bestod af ”skolepatroner” – d.v.s. folk, der ejede mere end 32 tdr. hartkorn, samt ”skoleforstandere”, der blev udpe-

get blandt sognets hæderligste bønder – som det hed sig! Skolekommissionen fungerede 2 år ad gangen.

 

Med fattig-forordningen og skolelovene var de lokale folk i landdistrikterne efterhånden blevet inddraget i den prak-

tiske forvaltning af to vigtige samfundsanliggender. Det medførte, at der i de nye rådgivende stænderforsamlinger

fremkom ønske om, at man på landet fik et lokalt selvstyre. Svaret på det blev sogneforstanderskaberne fra 1841

– forløberne for kommunerne.

I hvert sognedistrikt skulle der nu oprettes et sogneforstanderskab, der skulle bestå af præsten, den eller de lodsejere,

der havde mindst 32 tdr. hartkorn, samt af 4 - 9 mand, der skulle udvælges blandt sognets mandlige beboere efter gæl-

dende regler. De gældende valgregler var følgende:

 

For at være vælger og valgbar til sogneforstanderskabet gjaldt følgende betingelser:

 

   1.    Man skulle være mand og mindst 25 år gammel samt eje eller have en ejendom i arve-

          eller livsfæste på mindst 1 tønde hartkorn ager og eng eller 2 tdr. skov- eller mølleskyld.

 

   2.    Man havde også valgret og var valgbar, hvis man ejede en bygning til en forsikringsværdi

          på 1000 rigsbankdalere. Eller var forpagter eller lejer af et avlsbrug på 6 tdr. hartkorn.

 

   3.    Var man dømt for en i den offentlige mening vanærende handling, eller hvis man ikke juridisk

          havde rådighed over sit bo, havde man hverken valgret eller kunne vælges.

 

Valgperioden var på 6 år, men efter 3 år skulle halvdelen af medlemmerne gå af og nye vælges. Genvalg var tilladt, og

valgene foregik i fuld offentlighed. Ansvarsområderne for forstanderskaberne var omfattende og mangeartede, men

fattig-, skole- og vejvæsen var de vigtigste.

 

I 1868 sker der et stort fremskridt for det kommunale selvstyre, idet den nye landkommunallov vedtages og træder i

kraft. Den indførte sogneråd og kom til at regulere den kommunale forvaltning indtil 1933. Sognerådenes hovedop-

gaver bestod fortsat i forvaltningen af det kommunale skole-, fattig- og vejvæsen, men dertil kom diverse andre kom-

munale opgaver, hvoraf skatte-ligning og -udskrivning var en ny og ikke uvæsentlig opgave.

Nu var det ikke længere de højst beskattede, der kunne vælge og være valgbar, nu kunne den almindelige bondemand

også være med, selv om kvinder, tyende og fattigunderstøttede endnu ikke havde valgret.

Reglerne for valgbarhed og valgret til sognerådet var som til Folketinget efter grundloven af 1849. Herunder er reg-

lerne anført, som de står i original-teksten – det drejer sig om paragrafferne 35 og 36:

 

§ 35.
Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han:

a.       uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold;

b.       nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt;

c.       er ude af Raadigheden over sit Bo;

d.       ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer.

§ 36.
Valgbar til Folkethinget er, med de i § 35 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har

fyldt sit 25de Aar.

 

Til sognerådet kunne vælges 5 – 7 eller 9 valgbare personer,  men selvom landkommunal-loven er et skridt i den rig-

tige retning, var det dog foreløbig så som så med demokratiet, hvilket vil fremgå af punkt 3 i Lov om Landkommu-

nernes Styrelse af 6. juli 1867:

 

3. Med hensyn til valget deles antallet af sognerådets medlemmer i to dele, af hvilke den ene del er i større end den anden. - Den mindre

   del af sognerådets medlemmer vælges af samtlige de beboere, som er i besiddelse af betingelserne for valgbarhed til folketinget, når

   de derhos i det foregående kalenderår, under hvilken som helst benævnelse, har udredet deres bidrag, det være sig i penge, naturalier

   eller arbejde til kommunen. Den større del vælges af den femtedel af kommunens fornævnte valgberettigede beboere, som i det fore-

   gående kalenderår har udredet de højeste bidrag til de på hartkorn og efter formue og lejlighed pålignede kommuneafgifter.

 

I 1908 blev sognerådenes demokratiske grundlag dog stærkt udbygget, idet alle over 25 år – både kvinder og mænd –

fik valgret. Stadig var det sådan, at valgretten blev frataget, hvis man skyldte i skat eller ikke havde tilbagebetalt sin

fattighjælp – det blev dog i store træk ophævet i 1933.

 

De valgte personer til sognerådet skulle selv vælge deres formand, og denne nye sognerådsformand blev nu en meget

magtfuld person i lokal-området, idet han blev tillagt adskillige administrative og ledelsesmæssige opgaver i sognet.

Men om de nye landkommuners organisation, funktion, arbejdsområder m.m. kan der læses udførligt på sitet: Land-

kommunernes administration 1660 - 1970

 

Bemærk! Her følger forhåbentligt senere en artikel om sogneråds-arbejdet i Hinge kommune, når arkivmaterialet er

                  blevet frigivet og dermed gjort tilgængeligt for almindelig dødelige!